top of page

FOTOGRAFEN

Læs mere om fotografen Marie-Louise
DSC_1331.jpg

Siden jeg var helt lille, har jeg haft en kæmpe passion for fotokunsten. Lige siden dengang har jeg fulgt min drøm om at blive professionel fotograf. Fra jeg blev færdiguddannet i 1995, har jeg arbejdet selvstændigt i tæt samarbejde med reklamebureauer og virksomheder. På den måde har jeg arbejdet med mange forskellige slags projekter og opnået dybdegående viden inden for vidt forskellige brancher.

 

25 års bred erfaring

Fotografiet er mit håndværk, og jeg gør en dyd ud af at efterlade et professionelt indtryk på alt, hvad jeg laver. Jeg elsker at være nørdet med at lægge det perfekte lys, lade kreativiteten komme til udtryk igennem nytænkende koncepter og se idéer vokse, i takt med at projektet tager form.

25 års bred erfaring

De sidste 25 år har jeg sat mit præg på mange forskellige brancher. For at nævne nogle få tager jeg billeder til både mad-, mode-, bolig- og hotelbranchen. Oftest udvikler et enkeltstående projekt sig til et fast samarbejde, hvor jeg kommer i dybden med virksomhedens brand og står til rådighed til at skabe serier og kampagner, der passer netop til deres stil. Jeg har samarbejdet med flere af mine kunder i over 10 år.  

Passionen for professionelle billeder

Hos mig er det passionen, der driver det kreative håndværk. Jeg er glad for det tekniske, hvor man skal være helt specifik med de små detaljer, der gør den store forskel. Det er særlig vigtigt, når det kommer til madbilleder, produktbilleder og mode. Samtidig er jeg skarp til det mere sociale aspekt ved et billede, når det handler om mennesker, der skal præsenteres med det helt rette udtryk.
 

Derfor er jeg effektiv til at visualisere dit brand med billeder, der repræsenterer din virksomhed på professionel vis. Min kunstneriske sjæl står aldrig stille, og jeg vil uden tvivl også have kreative idéer til netop dit brand.

 

Står du over for et nyt fotoprojekt? Kontakt mig i dag og få en uforpligtende snak. Sammen finder vi den bedste løsning til dine behov.

bottom of page